Selvom jeg har rejst med mine forældre som barn og været med på udstationeringer steder som Surinam og Tunesien blev jeg vist først for alvor smittet med rejsefeber da jeg i 1995 var på en 5-måneders rygsækrejse i Asien med en veninde.
Siden har jeg ikke kunnet stoppe og kan den dag i dag ikke kigge på et verdenskort eller se et fly flyve forbi uden straks at være i gang med at planlægge de næste rejser.
Mens jeg studerede slap jeg hver sommer af sted med at rejse i to måneder til henholdsvis Thailand, Indonesien, Peru og Filippinerne, som er mit favorit sted, hvor jeg siden har tilbragt 6 måneder, fordelt på tre rejser.
Efter studierne tog jeg til Grønland og arbejdede et år, hvor jeg trods de høje priser på stort set alt bortset fra friske rejer, fik sparet sammen til endnu en 5-måneders rygsæksrejse i Asien til nogle af de steder jeg ikke havde nået på de tidligere rejser.
Året i Grønland gav mig smag for den nordlige halvkugle, og det er siden blevet til flere besøg i Lapland, sommer og vinter, vandring og fjeldski.
Jeg foretrækker rygsækrejser, hvor der er mulighed for vandring og dykning. De seneste års højdepunkter er bl.a. vandring i Patagonien (Chile og Argentina), GR20 vandreruten i Korsika, en 27-dages krydsning af indlandsisen på ski, et roadtrip i Picanto til Cappadokia, fjeldski i finsk Lapland, og en rygsækrejse i Myanmar, Laos, Thailand og Indien.
Født i København i 1972. Studerede på Landbohøjskolen og blev bromatolog. Den uddannelse blev senere suppleret med en agronomuddannelse også fra Landbohøjskolen. Arbejder nu i Fødevareministeriet.
Ude er godt - men hjemme i sommerhuset i Nordsverige (tæt ved polarcirklen) er der bestemt også godt. En stille sommeraften på skrænten med udsigt over Luleelven - det skal der meget til at slå. Her tilbringer jeg mindst en måned om året.
Mine største oplevelser er til dato - i ikke prioriteret rækkefølge:
- Halongbugten i Vietnam - en fantastisk sejltur
- En tidlig morgen alene i Bayontemplet i Ankor Wat, Cambodia - ro og fredfyldthed
- At stå og kigge ud fra taget på den store kirke i Yamassoukro, Elfenbenskysten
- en surrealistisk oplevelse, fænomenal bygning i absurde omgivelser
- Svalbard - storslåede natur og synet af en isbjørn
- Påskeøen - at stå næse til næse med de mange hoveder
- Island - kontrasternes ø
- Verdens Ende - flot natur i nationalparken ved Ushuaia, Ildlandet, Argentina
Jeg er født i 1970 som yngste datter i en ganske almindelig middelklasse-familie med bopæl i Kalundborg. Min rejselyst startede egentlig med børneprogrammerne i TV i 70'erne. Disse omhandlede ofte børns vilkår i andre lande, såsom indianske Marias liv i Bolivia eller lille Mohammeds i Pakistan… Så sad jeg og drømte om at rejse derhen engang når jeg blev voksen…. Ellers bød min barndom mest på langrendsskiferier i Norge, camping-ferier i Skandinavien og charterrejser rundt om i Europa.
Et år som udvekslingsstudent i Tunesien i 88/89 hos en arabisk familie startede rejselysten for alvor. Efter en del års uddannelse, bla. på Handelshøjskolen, hvor jeg tog en bachelorgrad i engelsk og italiensk, brugte jeg de næste 4 år på at rejse og arbejde for at tjene penge til at rejse igen. I efteråret 95 drog jeg på en 4 måneders lang tur fra London til Katmandu gennem Østeuropa, Tyrkiet, Jordan, Syrien, Iran, Pakistan, Indien og Nepal med det engelske selskab Exodus. En ekstra måned blev brugt til rundrejse og trekking i Nepal. Hjemme igen kunne det ikke gå hurtigt nok med at komme af sted igen og i februar 97 drog jeg til Rio i Brasilien for at rejse en tur mere med Exodus, denne gang i 4 måneder med endestation i Quito i Equador. Efter to ture med Exodus havde jeg lyst til at rejse på en anden måde. Det blev derefter til en 9 måneders jordomrejse som backpacker gennem Asien, Oceanien og Californien i 98/99.
Herefter er det blevet til mere fast grund under fødderne, med fast arbejde. Dog ikke mere fast end at jeg har haft 14 bopæle på 16 år i København… Et af de senest ferie-højdepunkter har været et fantastisk 5.000 kilometers road-trip gennem Californien, Nevada, Arizona og Utah med trekking i 8 nationalparker og Thailandsrejse med trekking, kajak og snorkling. Den store verden hiver stadig i mig, Mexico, Laos og Cambodia og Marokko står højt på ønskesedlen, det samme gør Afrika. Trekking i Rocky Mountains er også blevet et must, men samtidig drages jeg tilbage mod Indien og Nepal, som er blandt favoritterne, selvom hvert land har budt på unikke kultur- og naturoplevelser. intet slår, endnu, Himalaya, men vi får se….
Jeg har altid elsket at tage på eventyr. Både at tage på eventyr ved at rejse i fantasien og ved at rejse i verden.
Begge dele har jeg gjort hele mig liv, og nu holder jeg især af at kombinere de to slags rejser, når jeg skriver børnebøger. Mindst halvdelen er fornøjelsen ved at skrive, er helt min egen, men jeg håber da også på at pirke til børnenes egen eventyrlyst, så de selv får lyst til at rejse ud og opleve verden.
Selv startede jeg mit rejseliv tidligt; jeg var ikke mere end to måneder gammel - en vintermorgen i januar 1983 - da jeg var uden for Danmarks grænser første gang (for at sige hej til familie i Norge) og takket være mine berejste forældre, som gerne ville have mig med på slæb, har jeg fået set masser af verden (men jeg er slet ikke færdig!).
Min store forkærlighed er steder med en spændende forhistorie og helst en ruin eller to, så jeg rigtig kan føle mig som Indiana Jones, om end storby-rejser heller ikke er af vejen. Og hvis en rejse kan kombinere storby med spændende ruiner (ikke nødvendigvis samme sted!) … så er det perfekt.
Mit navn er Lene Kohlhoff Rasmussen. Jeg kom til verdenen i 1969 og er opvokset i Klejs ved Juelsminde. Jeg var på min første længere rejse rundt i Asien i 1994, siden da er det blevet til flere ture af kortere og længere varighed, ligesom jeg også har boet en kortere årrække i England og Grønland.
En af mine største ambitioner er at se verdenen og jeg nyder både at betragte en anderledes kulturer, bygningsværker, og ikke mindst naturens forunderlige verden. Der er altid meget nyt at lære i relation til vores forskellige kulturer, religiøsitet og historiernes vingesus, der til stadighed ændre og skaber vores forskellige syn på verdenen. Med en åbent og fordomsfri sind sætter det vores egen tilværelse og livsværdier i perspektiv.
Jeg nyder at drømme mig langt væk til eksotiske steder, planlægge den næste eventyrlige rejse og som et gammelt kinesisk ordsprog siger: "SELV DEN LÆNGSTE REJSE STARTER MED DET FØRSTE SKRIDT."
Jeg læser Geografi på Københavns Universitet, hvor jeg er ved at specialisere mig inden for udviklingsgeografi og ulandsarbejde.
Min første selvstændige tur gik i 1996 til sydøst Asien, hvor jeg rejste over land fra Thailand til Timor. Herfra fløj jeg til Darwin i Australien, hvor jeg blaffede ned langs vestkysten, hen langs sydkysten og opad østkysten til Brisbane. Herfra fløj jeg til Filippinerne og derefter tilbage til Thailand. Turen tog ét år og den var delvis finansieret ved arbejde i Thailand og i Australien.
Jeg påbegyndte min næste tur kort efter jeg var kommet hjem fra den første i 1997. Den gik på tommelfingeren til Grækenland og med fly videre til Egypten og Israel. Jeg arbejdede på forskellige turistbåde, dykkerbåde og hoteller i Mellemøsten i fire måneder og det var på dette tidspunkt min interesse for dykning for alvor slog igennem.
Herefter fulgte en masse kortere ture, til blandt andet Island og et par ture nord for polarcirklen, samt et hurtigt smut tilbage til sydøst Asien. Disse ture blev gjort mulige da jeg på daværende tidspunkt arbejdede som rejsekonsulent og på den måde fik rejserne en smugle billigere end normalt.
Den næste længere rejse startede i 1999 i Rio de Janeiro i Brasilien og sluttede knapt ét år senere i San Francisco i USA. Det var på denne rejse Tina og jeg mødte hinanden og den blev den første af en lang række rejser vi efterfølgende har begivet os ud på sammen. Turen gik over land til Colombia, hvor vi måtte se os nødsaget til at flyve over Darien til Panama. Herefter rejste vi videre over land til USA.
Året efter vores hjemkomst, tog vi igen af sted, denne gang til det sydøstlige Afrika. Her rejste vi i to måneder i en region der knapt kunne skjule sin turbulente fortid, men som også bød på fantastisk natur og gæstfrie og hjælpsomme kulturer.
I 2003 tilbragte vi en måned i Marokko og i 2004 gik vores bryllupsrejse til Borneo. Sidstnævnte omfattede to måneders intense oplevelser sammen med spændende kulturer, suveræn dykning, dejlige strande og ikke mindst mødet med nogle fantastiske dyr.
Min første tur på egen hånd var en to måneders tur til Mexico i 1996. Et år efter begav jeg mig ud på en 6 måneders rejse til Indien, Thailand, Malaysia, Singapore og Indonesien. Jeg var knapt nok kommet hjem fra denne rejse, førend jeg planlagde næste tur til Sydamerika i 1999.
Det var på denne tur, at jeg mødte min mand, Thomas, og vi blev i første omgang rejsekammerater og senere kærester. Turen gennem Syd- og Centralamerika startede i Rio de Janeiro i Brasilien og sluttede godt et år efter i San Francisco, USA.
Siden dengang er det blevet til flere ture i Afrika, Europa og Asien.
Disse rejser har budt på spændende oplevelser såsom:
River rafting ned af Zambezi-floden i Zimbabwe.
275 brusende vandfald i Foz do Iguazu i Brasilien.
3 dage på ladet af en Bedford 4x4 truck med guldgravere og papegøjejægere i Guyana.
Legesyge orangutanger på Borneo.
Vulkanudbrud på kanten af krateret i Guatemala.
Dykning med hvidhajer og Manta rays i Sydafrika og Mozambique.
I fængsel i Bolivia.
Kamelridning i Sahara.
Millenium dyk i Honduras.
Hindubryllup i Indien.
Mødet med en narkobaron i Amazonas.
I begyndelsen af 2005 tager vi et år til Australien, hvor Thomas skal være tilknyttet University of Queensland, mens jeg skal skrive speciale i psykologi. På dette år ønsker vi udover at udforske Australiens fjerne afkroge at besøge bl.a. New Zealand, Ny Guinea, Østtimor og nogle af Stillehavets små øriger.
Født: 8. februar 1966
Uddannelse: Cand. Scient
Stilling: Kemiker ved Novo Nordisk
Siden 1988 har mine rejsemål mest været styret af hvor der er bjerge, idet mine største interesser er klatring og caving. Det giver ca. 100 rejsedage om året. Et års orlov 96/97 gav muligheden for at se mange andre dele af verden. Det meste af de 12 mdr. rejse blev brugt på at opleve forskellige kulturer.
Jeg har god erfaring med at lære sprog undervejs, det gør det både nemmere og sjovere at rejse i de forskellige kulturer. Det havde jeg megen gavn af i Sydamerika og Indonesien. To uger med enelærer på et intensivt sprogkursus åbnede en helt ny verden. De rejsemål, som nok gjorde det største indtryk og som jeg gerne vil vende tilbage til, er Irian Jaya (Ny Guinea), Darien (Panama) og Patagonien (Chile/ Argentina). Det bedste ved at rejse er at være alene i en kultur, der afviger mest muligt fra ens egen, og der skal være en vis grad af uforudsigelighed, det synes jeg giver den største oplevelse. Der skal være udfordringer undervejs, det værste er, hvis det bliver for nemt. Men det er nu også hyggeligt at mødes med andre rejsende og få udvekslet erfaringer.
Jeg kan godt lide at fotografere, så det er blevet til forskellige lysbilledforedrag. Er man interesseret i klatring eller caving, så har jeg en del viden derom, bl.a. fra deltagelse i forskellige ekspeditioner. Via mit firma Mountain Sport arrangerer jeg kurser og lysbilledforedrag. Hjemmeside: www.MountainSport.dk
Jeg er født 1971 og opvokset i Tyskland (dansk mor, tysk far), og flyttede til DK i '84. Jeg er gift med Loraine (dansk far, jamaicansk mor) og har to piger (ét barn mere på vej). Så allerede i familien er vi lidt ”internationale”. Som barn var jeg mest på campingtur til Frankrig, Norge m.m. (dog ikke charterferier…).
Dernæst var det først under studie tiden at jeg begyndte med nogle back-pack ture. Første gang 3 måneder i 1993 i SØ Asien (Thailand, Malaysia og Singapore med en ven, og de sidste to måneder alene i Indonesien (Sumatra, Java, Bali og Lombok)), og anden gang i 1995 i 2 måneder i Sydamerika med en anden ven (Chile, Bolivia, Peru, Venezuela).
I mellem to jobs var jeg 2 måneder alene i Mellemamerika (Ecuador, Galapagos, Mexico, Belize, Guatemala) og nogle ferieture til Grønland (2 uger) og Vietnam (3 uger).
Med min hustru var jeg på flere ferie rejser til Thailand og Jamaica, samt en længere tur til Mellemamerika (Guatemala og Honduras). De sidste par år med små børn er det så alligevel blevet til et par charterferier i Europa og 4 dage med klapvogn på Svalbard. De fleste år har jeg/vi også været på skiferie (mest til Frankrig og senest Sverige og Norge).
Jeg har rejst rigtig meget med mit arbejde (nogle år mere end 100 dage…) både i Europa og resten af verdenen (mest USA og Asien).
Planerne for de næste år er nogle campingferier med børnene (bl.a. til Østeuropa) og så drømmer vi om en 5-6 måneders tur til bl.a. Australien og Asien om 5-6 år
Årgang 58. Arbejdslivet startede i 1976 med 7 år i foderstofbranchen. Fra -83 til dato har jeg været ansat i et sommerhusudlejningsfirma.
Mit rejseliv startede først for alvor i 81. Tog til USA med JP og Arne Myggen som rejseleder. Efter oplevelserne: Grand Canyon, Sammy Davis junior (grim, men sikken en udstråling), Yellowstone nationalpark, Golden Gate osv., tja, så var jeg solgt!
Har været heldig at nå at opleve Sovjetunionen og DDR inden murens fald. Ret uhyggeligt med den megen overvågning og hjernevaskning. Så for eks. et museum uden for Moskva, som var rejst til minde om russernes sejr over Napoleon. Faktum er blot, at det var Napoleon der vandt! Besøgte Jugoslavien før krigen - dengang kunne man godt tale med hinanden. Kina blev besøgt første gang (82) på et tidspunkt, hvor det ikke var særligt almindeligt med turister. Jeg derfor, hvordan det må være at være en kendt person. Ret anstrengende! Israel - når man fysisk har været i Jerusalem, tja - så forstår man bedre, hvorfor de har al den ballade. Grædemuren udgør jo fundamentet til muslimernes tredje helligste moske!
At stå i en 3.000 år gammel kongegrav i Ægypten og fornemme, at malingen dårligt nok er tør, det giver én et historisk vingesus. Luftballonturen over Nilen gav et skarpt billede af denne flods betydning for landet. Cuba - aldrig mødt så forarmet et land, men på trods af det forbliver de tro mod Castro. Østen - utrolig fascinerende, især når man oplever det via rygsæk, det gør det nemmere at møde "menigmand". Black Riverrafting i NZ står også højt på hitlisten.
Fotograferer meget. Har i dag en samling på 12.600 (papir) billeder. Går efter personskildring plus naturbilleder. Det at "fange" en leopard med sin zoom (Kruger Nationalpark), er en stor tilfredsstillelse.
Har tidligere været ivrig skiløber (25 gange i 5 lande), men 2 x brækket arm har flyttet interessen til golf. Har nået at spille i 14 lande (106 baner), hvor især banerne i Cape Town, Filippinerne, New Zealand og Irland har været favoritterne. Arrangerer selv golfrejser - i 2002 til Tjekkiet for 24 golfere. Ivrig musikgænger og landskampgænger. EM- finalen i Göteborg står klart som den største sportsligste oplevelse.
Rejser helst off season. Hader at stå i kø (endnu en årsag til at minimere skiferierne). Elsker at sidde og betragte mennesker i dagligdagen (gerne med en flaske god vin indenfor rækkevidde). Vild med vandfald (set mange) og er vild med at snorkle.
Jeg har altid haft et verdensatlas som min favoritbog. Mange steder er noteret og nøje undersøgt som fremtidige rejsemål.
Når jeg rejser befinder jeg mig bedst med telt, sovepose og en solid Lowe rygsæk. Jeg er søger gerne mod bjergene, og de seneste år har mange af mine ferier foregået i højder, hvor udsigten er god, luften er frisk og en frysetørret gryderet bliver et festmåltid. Især Alperne, men også Sverige, Norge, USA, Grønland, Skotland, Sydamerika, Tanzania, Kina, New Zealand og Island har dannet ramme om bjergbestigning, skiløb, klatring, mountainbike,
vandring mv.
Jeg har dog heller ikke noget imod storbyer, hvis det er i korte perioder. San Francisco, Rom, Hong Kong, St. Petersborg og New York er bestemt byer, som har gjort et stort indtryk på mig.
Største rejseoplevelser inkluderer bestigning af Mont Blanc (min første bestigning af et større bjerg), rundrejse i New Zealand, bestigning af vulkaner i Sydamerika, langrend i Yosemite Valley, rygsæktur i Tanzania, togrejse gennem Kina og en masse gode, forlængede weekendture med klatring, isklatring og vandring rundt omkring i Europa.
Desuden har jeg haft muligheden for at arbejde og studere i mere end 10 lande og på den måde lære forskellige kulturer at kende. Jeg bor med min hustru, Maiken, i København.
Mit rejseliv begyndte allerede da jeg var helt lille, hvor det var tradition,at min mor, far, bror og jeg altid rejste til udlandet i sommerferien. Mine forældre er bymennesker, så rejserne gik ofte til en europæisk storby. ”Mine lande” er således primært europæiske, men da jeg kunne rejse uden forældre, begyndte jeg så småt at opdage verden uden for Europa. Mine rejser er ikke gået til specielt mærkværdige steder, men har ofte indeholdt en anderledes oplevelse, så som bryllup i Rumænien, sejltur med lokal tunesisk fisker, weekendtur med den lokale motorcykelklub i Costa Rica, og hilsen på favela-bossen i Rio, fejre min fødselsdag på den danske ambassade i Sarajevo samt meget mere. Min mand, Bjarne, holder heldigvis af at rejse, og de fleste rejser foretager vi os også sammen. Vi har en datter, Sidsel på 2½ år. Hun virker ligeledes til at kunne lide at blive taget med på tur og arbejder allerede på at blive medlem af de berejstes klub.
Jeg er født den 3/6 1982 og vokset op i Hørsholm, Nordsjælland. Rejser har været en stor del af min opvækst, hvor jeg sammen med mine forældre, deres venner og min storesøster drog rundt i Europa. Mine forældres store passion var bilferier i Østeuropa, hvilket startede kort kort efter murens fald. Efter færdiggørelsen af gymnasiet forekom det mig helt naturligt at tage et sabbatår og udforske nye kontinenter på egen hånd. Dette bragte mig otte måneder til Mexico og Asien. I min studietid har jeg taget to semestre i udlandet på henholdsvis University of Alberta, Edmonton, Canada og London School of Economics, London, England. Desuden har jeg udnyttet de lange sommerferier til to gange at rejse i Mellemamerika, et road trip gennem USA og erhvervspraktikophold i Schweiz og Tyskland.
Udover at rejse er jeg meget sportsinteresseret. Jeg har dyrket bordtennis på eliteniveau, og i dag spiller jeg fodbold, golf, tennis og går i motionscenter. Jeg læser også en del - gerne rejseberetninger - og så nyder jeg selskabet af mine kammerater og kæreste.
1. december 1965: Født på Rigshospitalet i København.
1965-1984: Vokser op i København, Lyngby og Charlottenlund, samfundssproglig student fra Øregård Gymnasium.
1984-86: Diverse job, bl.a. juletræssalg, edb-registrering af DSB-lokomotivers parkering, samt værnepligt i Artilleriet.
1986-89: Handelshøjskolen i København, bachelor i jura og økonomi. Diverse studiejob, bl.a. i boghandel, som chauffør, samt med postsortering.
1989-90: Et halvt års jordomrejse, med hovedvægt på Australien.
1990-91: Salgssekretær, Den Blå Avis.
1991-95: Danmarks Journalisthøjskole, praktik på EF-Avisen og Jyllands-Posten.
1995: Journalist, Nordisk Film/TV2, Eleva2ren.
1995-2005: Journalist, Politiken. Skriver først om finansstof, så forbrug, så medier og markedsføring, og fra 2002 indenrigsstof, primært miljø og trafik. Reportagerejser til bl.a. Påskeøen, Peru, Galapagos, Kina, Vietnam, Borneo, New Zealand, Sydafrika og Sibirien.
Bor i Dyssegård nord for København med min kone Jeanette Ringkøbing og vores to sønner (født 2001 og 2004). Har gennemført tre maratonløb, løber et par gange om ugen, svømmer og spiller stadig lidt guitar.
Jeg er født i 1943. Et par måneder før realeksamen, stak jeg af hjemmefra - for at komme til søs. Jeg sejlede så et par år på de syv verdenshave, hvor jeg besøgte tyve lande på fem kontinenter. Da jeg kom hjem igen, blev jeg uddannet typograf og fik senere mit eget bogtrykkeri. Efter fem år opgav jeg trykkeriet, tog min lille eskimosøn i hånden, guitaren på nakken og gik mig en tur rundt om Middelhavet. Det tog ni år.
Undervejs arbejdede jeg som gademusiker, pianist på luksushoteller, tjener, bartender, hajfisker, pelsjæger, våbenhandler, daddel- og olivenplukker, rejseleder og til sidst destinationschef for et mindre dansk rejsebureau i Tunesien. Rejsebureauet gik konkurs og jeg blev sat i gældsfængsel, hvor man talte om seks til syv års indespærring. Men med ambassadens hjælp slap jeg med fire dages fængsel og en måneds husarrest. Da jeg kom hjem til Danmark igen, flyttede jeg tilbage til Vesterbro i København, hvor jeg stammer fra.
Her kørte jeg et par år som taxichauffør i Codan bilen. Senere var jeg i nogle år marskandiser om dagen og værtshuspianist om natten. Pludselig blev jeg syg. Jeg fik fire blodpropper lige efter hinanden, hvilket førte til en bypass operation, som kort tid efter udløste en førtidspension og en billig pensionistbolig på Østerbro.
Efter bypass operationen blev jeg som et nyt menneske og verden kaldte igen. De sidste femten år har jeg, som førtidspensionist, rejst i omkring to tredje dele af de 153 lande jeg indtil nu har besøgt. Jeg har skrevet artikler om de fleste af rejserne til Globen og lokalaviser, samt tre interne lærebøger for Tjæreborg Rejser og rejsebøgerne: Hilsen fra Afrika (1993) og Hilsen fra Caribien (2003). Jeg skriver i øjeblikket på en ny bog med arbejdstitlen "Mine værste rejseoplevelser" så hvis du har haft en slem eller rystende rejseoplevelse, må du meget gerne kontakte mig, så vi kan få din historie med i bogen.
Jeg rejser, som pensionist, på et meget lavt budget, men forsøger alligevel at komme hele verden rundt. Jeg har besøgt lande som Grønland og Svalbard i nord, Ildlandet og New Zealand i syd, Mexico og Samoa i vest og Japan og Tonga i øst. Jeg har badet i Det døde Hav, Det røde Hav, Det gule Hav, Det sorte Hav og Sortedams søen. Jeg har boet hos indianere, berbere, lapper, sigøjnere, eskimoer, masaier, pakistanere og muslimer, jøder, syvende-dags-adventister, Voudou dyrkere og medicinmænd. For ikke at nævne de typer jeg boede sammen med, de femten år jeg boede som nabo til et bordel i Saxogade i København. Transvestitter, bøsser, trækkerdrenge, bumser, hjemløse, narkomanere, ludere og lommetyve. Og Sonja, selvfølgelig. Så jeg har meget at fortælle mine ti børnebørn. På deres tre forskellige modersmål.
Jeg modtog, som den fjerde i klubbens historie, DBK's "Folkersen Prisen - årets eventyrer" i 2003
Jeg er en ung pige født i 1980, som først begyndte for alvor at rejse i 2002 hvor jeg tog på interrail i Europa med en veninde. Indtil da havde den stået på campingferier med far og charterferier med mor. Denne rejse vækkede min indre backpacker, og den har ikke sovet siden. i 2003 tog jeg rundt om jorden alene, en rejse der varede 11 mdr., jeg har taget adskillige længere rejser i Europa, jeg har taget den transsibiriske jernbane, og jeg har boet i Tyskland og i Australien.Jeg holder mest af at rejse alene, elsker friheden og muligheden for at møde nye mennesker, og jeg er en meget spontan rejsende, der helst ikke vil planlægge for meget. Jeg vil gerne befinde mig de steder hvor der ikke er andre turister (hvem vil ikke det?!) og søger derfor ofte rejsemål som ikke er så velbesøgte.
Jeg elsker udfordringer og eventyr, og jeg har været ivrig couchsurfer siden 2005, og har derfor ofte rejsende boende hos mig i min lille et-værelses, udover at jeg holder af den kontakt man får til folk, når man bruger det mens man selv rejser.Jeg bliver modigere og modigere for hver rejse jeg tager, og elsker den udvikling der sker med mig når jeg møder en ny kultur, nye mennesker og nye udfordringer!
Jeg er noget så kedeligt som aktuar! Traditionelt set bestemt ikke verdens mest rejselystne befolkningsgruppe - aktuarer er vel snarere kendt for at være ligblege som følge af de mange timer med næsen i formlerne i et mørkt hjørne. Men jeg er heldigvis undtagelsen!!
Som barn kørte jeg Europa tyndt med mine forældre og min søster i vores gamle Volvo stationcar. Det kunne dog kun tilfredsstille min udlængsel en kort tid, og jeg gik hurtigt i gang med at lokke min far til også at lade mig rejse af sted alene - første sejr var en uges cykeltur rundt på Samsø med en veninde, da jeg var 14 år!
Straks jeg blev 18 tog jeg på min første egen rejse udenfor landets grænser(den klassiske interrail tur rundt i Sydeuropa), og siden da er det gået slag i slag. Da jeg studerede, og det var småt med tilskud til rejsebudgettet, var jeg aktiv i studenterforeningen AEGEE. Det er en forening af universitetsstuderende i 120 byer i Europa, og herigennem fik jeg mulighed for billigt at tage på sommeruniversiteter og forskellige udvekslingsrejser. Jeg fik dog heldigvis også sparet sammen/ krejlet mig til en tur til Indien og Bhutan, en tur til Barbados, en tur til Thailand og en tur til Kenya i min studietid.
I 2005 fik jeg min kandidatgrad, og siden da har jeg levet efter princippet om, at ikke en eneste feriedag må bruges indenfor Danmarks grænser. Jeg har bl.a. været i Australien, Japan, Dubai, USA, Goa, Canada, Costa Rica og på New Zealand, Fiji og Grønland.
Desuden rejser jeg meget i forbindelse med mit arbejde i Finanstilsynet. Jeg repræsenterer nemlig Danmark i forskellige EU arbejdsgrupper og rejser 2-3 gange om måneden - typisk til Paris, London, Bruxelles eller Frankfurt. Det kan heldigvis nogenlunde holde min udlængsel nede mellem ferierne!
Jeg har en plan om at se det hele inden livet er slut! Muligvis et noget ambitiøst projekt, men heldigvis er jeg da startet tidligt!
Jeg er født i 1980 i Søborg nord for København. Mine forældre har været flittige til at tage mig med rundt til verdens små hjørner, eller måske kun de store. De små har jeg nok mere selv besøgt. Jeg har i to omgange af to år boet i New Jersey i USA, så jeg synes også at de Amerikanske stater burde tælle med, da jeg har rejst meget der. Med mine forældre har jeg rejst i Europa og i Nord Amerika, som også indebærer Mexico og Canada.
Rejselysten blev lagt som en grundsten i min opdragelse med en skitur om året, plus en sommerferie der altid gik til udlandet et sted. Derfor har jeg allerede som meget ung fløjet meget og været mange gange henover Atlanten.
Først senere hen blev der udvidet med et par kontinenter mere, ved at tage med en ungdomsklub til Uganda og Kenya og hjælpe nogle forældreløse børn. Senere blev det til en tur til Indien med spejderne.
Da jeg så mødte Jakob måtte jeg jo også få ham til at være interesseret i at rejse, så derfor fik jeg ham til at flyve for første gang. Det indebar et par ture til USA for at besøge veninder og en skitur hvor vi sneede inde i Østrig og blev fløjet ud med helikopter.
Først derefter var Jakob blevet bidt af en gal rejseflue og tog med på en længere tur til Australien og Sydøstasien i 2 måneder. Så var det for alvor sat ind og nu er vi to der elsker at rejse. Derfor har vi været på en 8 måneders tur med Land Rover (Jakobs store hobby!) gennem Afrika. For at være helt præcis så fra Cape Town i Syd Afrika til Danmark, gennem det sydlige, østlige Afrika, gennem mellemøsten og til det sneklædte Europa,
Jeg er jo ikke helt enige med jeres ide om at man skal have været 24 timer i hver land….Nogle lande synes jeg godt man kan have været i og oplevet ting på mindre tid, men…..
Landene der er tilbage i verdenen er jo mange…..og jeg vil jo gerne skrive flere på listen, så næste tur bliver til august [2005], lige om lidt, hvor vi skal skrive Cambodja på listen…måske bliver det Litauen bagefter….og tja hvem ved.
Jeg er en rejseglad person, der har rejst meget i Afrika, Sydamerika, Mellemøsten og Europa,jeg har rejst meget rundt sammen med min kone Joan J Schrøder igennem de sidste 12 år, vi har rejst på interrail, overland i afrika, med bushtax i Tunesien, med rygsækken i Sydamerika og med familien igemmen Tyrkiet i en minibus.
Når vi rejser er vi glade for at se dyr i naturen, så vildhunde i afrika, kæmpemyresluger & anakonda i Venezuela, pygmæ-elefanter på Borneo, bjerggorillaer i Uganda, søko ud for Belize og kæmpe skildpadder på Galapagos er en af de ting der driver os rundt om jorden. Vi har lige fået en lille pige (Katharina) som blev et år her i januar så alle de dejlige steder med malaria bliver ikke lige de næste par år,
vi vil i stedet se nærmere på Østeuropa og Rusland, og et par ture for at se dyr uden den lille. I 2011 tager vi nok en tur til Indien igen for at se tigre
Historien om anakondaen på billede er, at i januar 2007 var vi tilbage efter 6 år i Venezuela for at se anakondaer, vi var en lille gruppe på 6-7 personer i en gamel dogeva der kørte derud af på vej mod floden ned i lavlandet, da en farmer stoper os ved vejen, om vi vil se en anakonda de har fanget, og vors guide snakker med familien. De vil ikke have anakondaen nær ved deres børn og dyr, derfor har de fanget den. Efter lidt snak over et par øl lader de os få slangen med, så guiden og en hjælper kravler op på taget af bilen med anakondaen, og kører bilen hen til floden hvor vi alle får et par gode billeder, bagefter sejler vi opad floden og smider den i vandet, og det var starten på fire fantastiske dage.
Min rejselyst blev vakt i de unge år på min første interrail i europa, derefter er utallige rejser gennem årene samt oplevelser, gode som dårlige minder, unikke for hvert sted.
Jeg elsker naturen når den er bedst, at rejse for at se dyreliv og møde ligesindede, at komme væk fra byen og gå på opdagelse.
Jeg har været på jordomrejse på 14 måneder til pengene slap op, set pyramiderne uden busser, turister og lange køer efter 9/11 - skønt for os, dårligt for verdenssitationen.
Min rejselyst blev vækket i en ung alder. Som barn fortalte min mormor os spændende historier om fjerne lande. I 20-erne og 30-erne havde hun boet og rejst uafbrudt i lande som Malaysia, Indien, Japan, San Francisco og ikke mindst 20ernes Shanghai.
Der gik nogle år inden jeg som 14-årige tog på min første cykeltur alene gennem Danmark. Dengang boede jeg i Tyskland, hvor jeg er født og opvokset. Som 18-årig blaffede jeg til Italien, hvor vi rejste med rygsæk og sov på stranden. Kort efter denne dejlige tur brækket jeg halsen ved en badeulykke og har været lammet fra halsen og nedad. Efter fire måneders ophold på hospital og rehabilitationscenter blev jeg udskrevet med benskinne og stok, frem for et liv i kørestol. Nu ville jeg for alvor se noget af den store verden.
Friheden at kunne bevæge sig frit bliver man først klar over, når man ikke har den længere. Jeg pakkede min rygsæk og rejste over land til Asien og et året efter gennem Mellemøsten til Afrika. Ved et tilfælde blev jeg introduceret til sejlsporten som endte med at jeg krydsede Atlanterhavet fra Cuba til Frankrig og jeg tilbragte tilsammen 6 måneder på vandet.
Siden 1994 er cyklen igen blevet mit foretrukne transportmiddel frem for at blive kastet rundt i en bus eller båd. På cyklen kan man stoppe hvor og når som helst, man ser landet væsentlig mere intensivt og så er man cirka 90% af tiden udenfor turistområder. Her har man mulighed for at møde indfødte som aldrig eller sjælden har haft kontakt til rejsende. Over 20 måneder gennem 5 kontinenter blev det indtil videre til.
Colombia, Sydafrika og Brasilien er mine store favoritter at cykle i, hvor Colombia klart står øverst på listen. Selvom landet er plaget af Guerillas, Paramilitær, narkotrafik, høj kriminalitet og ikke mindst >3000 bortførelser om året, så er det efter min mening de dejligste, imødekommende og mest hjælpsomste mennesker, som jeg har mødt på mine rejser gennem >50 lande og 4,5 år "on the road" på godt og vel 1000 forskellige hoteller e.l.
"Vejen er målet"
Jeg har arbejdet 2 år ved Den Danske Ambassade i Ghana. Det var her jeg fik min store interesse for Afrika. Som den første dansker har jeg besøgt samtlige 53 afrikanske lande. Jeg har i adskillige år siddet i bestyrelsen for Det Danske Afrika Selskab. Jeg er endvidere medlem af American Club og Dansk-Thai Forening.
I 34 år arbejdede jeg inden for medicinalindustrien. den l. januar 1970 blev jeg ansat som eksportmedarbejder i Danochemo (et datterselskab under Ferrosan A/S). Efter et management buyout blev virksomheden i 1992 overtaget af den tyske koncern BASF, hvor jeg ved udgangen af 2003 sluttede som Senior Marketing Manager. I min karriere har jeg opnået at være ansvarlig for eller beskæftiget med næsten samtlige lande i verden. For ovennævnte firmaer har jeg foretaget forretningsrejser til 67 lande.
I 2007 modtog jeg DKK 2000,- fra De Berejstes Klub, som en erkendelse for at være klubbens første medlem, der erobrede Vatikanet. Det var på daværende tidspunkt det eneste land i verden, ingen af medlemmerne havde besøgt.
Efter at være gået på pension har jeg hvert år foretaget en "Round the World" rejse til mange nye og spændende rejsemål, og det håber jeg at kunne fortsætte med mange år endnu.
Siden jeg var helt spæd har jeg haft rejseblod i årerne. Med en bulgarsk mor og en rejseglad far, var det indlysende, at Verden var langt større end den lokale andedam. Med et Interrail-pas i hånden krydsede jeg som teenager igennem Europa igen og igen - og med et utal af nætter tilbagelagt i korridorer, bumlende afsted på de europæiske togstrækninger. Senere tog jeg rygsækken med mig til Asien af flere omgange, hvor bl.a. Kashmirs faretruende skønhed, Indiens vildskab og Nepals bjergtinder betog mig.
For et par år siden bosatte jeg mig i Filippinerne et halvt års tid --? i byen El Nido på nordspidsen af øen Palawan. El Nidos 'seascape' er med sine ca. 40 ubeboede tropeøer, hemmelige strande og laguner og sit rige dyreliv et af Verdens naturlige vidundere. Andre verdensdele har også kastet store rejseoplevelser af sig. Senest Sydamerika, hvor jeg i februar rejste rundt i Argentina og Chile. Her stødte jeg på sjælden megen godhed og menneskelig imødekommenhed.
I løbet af det sidste år (2010-11) er magiske Grønland også krøbet helt ind under huden på mig efter, at jeg i arbejds øjemed har besøgt 6 byer. Jeg har gennem de sidste 13 år været selvstændig. I min nuværende virksomhed, Hands On Business, arbejder jeg som business producer af nye virksomheder, som sparringspartner til virksomhedsejere og ledere, som konceptudvikler af projekter og uddannelsesforløb og som træner i iværksætteri og forretningsudvikling.
Jeg håber, at medlemskabet af De Berejstes Klub vil inspirere mig til nye rejser gennem mit møde med andre, der har den samme passion og rejseglæde som jeg selv.
Jeg er opvokset på Frederiksberg. Gennem min barndom blev jeg primært slæbt med rundt i alle afkroge af Danmark og startede derfor først min internationale rejseaktivitet, da jeg var 18 år med Interrail og bilferie rundt om i Europa.
De fleste af mine oversøiske rejseoplevelser har jeg haft i forbindelse med mine studier til cand.merc. i International Business. Det startede med 2 måneder på Monterey Institute of International Studies i Californien, USA, hvorefter jeg arbejdede 1 år i Taiwan på det danske handelskontor i Taipei. I denne forbindelse blev det til nogle afstikkere til bl.a. Thailand, Filippinerne og Hong Kong. Vejen hjem fra Taiwan gik over USA. Hjemme i Danmark igen gik der ikke mere end 10 måneder, før jeg atter havde fået arrangeret et par studieforløb i udlandet. Først gik turen 2 måneder til Singapore med afstikkere til Indonesien og Malaysia. Derefter 4 måneder til Sydafrika med afstikkere til Swaziland, Botswana, Zambia og Zimbabwe. Som afslutning på studierne i Sydafrika rejste jeg med min klasse på studietur til Brasilien, Argentina og Uruguay.
Jeg rejser primært komfortabelt, men stadig så billigt som muligt. Min ambition er at bo og arbejde i udlandet over en årrække - gerne i Asien som er min favorit verdensdel. Nogle af mine største oplevelser har været at bo i Taiwan, en tur med den transsibiriske jernbane, New York, og Sydafrika.
Der er mange rejsemål jeg ser frem til at besøge, blandt andet Grønland, Nordkapp, Yangtze-floden, Australien, New Zealand, Egypten, Amazonas,
Galapagos-øerne, Caribien og måske Sydpolen … Og ikke mindst Canada, hvor min kæreste og jeg planlægger en 6 måneders tur tværs gennem landet i en autocamper.
Jeg dimitterede som maskinmester i 1987 og havde på det tidspunkt ikke set meget af verden. Det var på daværende tidspunkt kun blevet til nogle ferie rejser i Europa. Det var først 4 år senere, hvor jeg begyndte at arbejde for Rederiet A. P. Møller som sejlende mester, at jeg fik mit første møde med bl.a. Asien.
Senere skifte jeg til fuldtids rejse job for F. L. Smidth, hvor mine ophold i de forskellige lande jeg blev sendt til kunne have en varighed fra 1 til 7 måneder. Det har givet mange store oplevelser, men der har også været nogle, jeg gerne ville være foruden, heldigvis kan jeg smile af dem alle i dag. På nuværende tidspunkt er min rejseaktivitet nede på ca. 100 dage om året og stadig i det meste af verden og for det samme firma.
Jeg er i de sidste par år begyndt at vandre i bjerge (selvom jeg hver gang er blevet højdesyg…) og synes, at det er rigtig stort at komme ud, hvor det hele er lidt simpelt og samtidig er en fysisk udfordring.
Der er på nuværende tidspunkt ikke lagt nogle planer om besøg I nye lande - meeen der skal jo nok dukke noget op så jeg stadig kan forblive medlem i klubben.
Jeg er født med udlængsel og har boet udenlands i flere omgange i
byerne Berlin, Singapore, Milano, London, Hong Kong og New York.
Efter endt uddannelse fik jeg et internationalt job inden for
investment banking, der medførte forventet stor rejseaktivitet. En del
af rejseaktiviteten var med fokus på udviklingslande qua en
professionel orientering mod minedrift og metal-produktion; for mit
vedkommende med Afrika, Sydamerika og Asien som særligt relevante
kontinenter i denne sammenhæng.
Sammensmeltningen i min industri der tegnede sig allerede primo 2008
gjorde at jeg sagde op og tog to års ferie. Om end den store
rejseaktivitet i forbindelse med jobbet var medvirkende til et behov
for tid til at slappe af var jeg ironisk nok hurtigt på et fly igen,
idet den første halvdel af tiden blev brugt på én jordomrejse.
Fungerende som postkort til familie og venner skrev jeg en del om mine
oplevelser på min rejse-hjemmeside, der findes endnu –
www.exphilip.com.
Jeg er nu hjemvendt men med fortsat rejselængsel og hertil
inspirationsbehov, som jeg håber at kunne arbejde på gennem medlemskab
af jeres klub.
Jeg bor i Skive i en gammel købmandsgård sammen med min mand Henrik og vores hund Chippie. Jeg har egen hudplejeklinik, samtidig med vi har import af hudpleje & spa produkter fra Frankrig, USA og Tyskland (varerne kommer oprindelig fra Malysia).
Jeg har rejst en del livet igennem, allerede fra 5 - 6 års alderen rejste jeg europa tyndt med mine forældre i den gamle ford Cortina (vores mekaniker havde ofte stor tvivl om hvor vidt den kunne klare en tur mere…). Disse ture spændte bredt fra natur, kultur til storbyferie. Min første tur til Paris var en blanding heraf. Naturen bestod af en punktering undervejs på motorvejen, kulturen, ja jeg har set samtlige kirker i Paris og lidt shopping blev det vel også til. Maden har også altid været, og er stadig, en stor del af oplevelsen, hvad enten det er i Frankrig, Kina, Oman eller Tyrkiet, det at gå ind på de små lokale restauranter og pege på et uforståeligt menukort og bare afvente bestillingen.
Jeg har også rejst meget i forbindelse med mit arbejde. Flere år i træk tilbragte jeg mine sommerferier ved en leverandør i Wien. Ved samme firma fik jeg tilbudt min første rejse uden for europa, jeg skulle hjælpe med at uddanne personale samt promovere firmaets produkter i Singapore og Indonesien (Jakarta og Surabaya) en tur på ca. 3 uger. Her tror jeg nok min rejsefeber blev endelig grundlagt.
I forbindelse med vores firma besøger vi Frankrig mindst en gang årligt, USA (New York) ca. hvert andet år, Tyskland af og til, og Malaysia må også snart komme på listen.
Efter mødet med min mand Henrik, er det blevet til rigtig mange oversøiske rejser. Vi bruger alle vores ferier på rejser (-og alle vores penge) Vi planlægger alle vores rejser selv (nogle gange med lidt hjælp fra jysk rejsebureau). Vores største begrænsning er, at vi kun kan være væk fra firmaet max 3 uger ad gangen, så alle vores ture er nøje planlagte hjemmefra, hvilket for mig er en lige så stor del af glæden. Mit motto er jo mere fremmedartet des mere spændende. Vores sidste tur (i maj måned gik til Peru & Bolivia), hvor vi gik turen på "the inca trail" Dette var vores første rigtige trekking tur (men ikke den sidste). Fremtiden? I september rejser vi 8 dage til syd Frankrig i området omkring Bordeaux og Toulouse, hvor vi blandt andet skal besøge et par leverandører. Vi skal også et døgn til Andorra, så Henrik kan få et nyt land mere (han er pt. 3 år for gammel til at blive aktiv medlem).
Næste nye land for mig er ikke besluttet i given stund, måske Indien, Mexico eller Brasilien, jeg håber klubben her kan give mig inspiration og ideer til nye udfordringer og ikke mindst, ser jeg frem til, at få flere mennesker at dele min store interesse "oplevelser gennem rejser" med.
Jeg er født i 1961 på Bornholm og boede på øen indtil 1980, hvor en H.F.eksamen var i hus. Flyttede til Odense og blev radiograf i 1984. Det vil sige, at jeg i det professionelle liv er en sød, men bestemt, kittelklædt dame, som udfører røntgenundersøgelser.
Jeg startede på at rejse udenlands i 1980 og slæbte vennen (DBK-medlem 092 Paul-Erik Jensen) med på interrail året efter. Så var vi begge solgt for livstid. Mit rejseblod er medfødt, da jeg altid er nysgerrig og nyder den frihed, som rejselivet giver. Vores plan har været målrettet: - tjen penge, og brug dem på langvarige ture med orlov fra jobbet.
De længste rejser har været 15 måneder i Asien, Australien og New Zealand i årene 1986-87 samt 11 måneder i USA, Mellem -og Sydamerika samt Australien i 1991-92. I 2001 tog hele familien på en 4 måneders tur jorden rundt med fokus på Caribien,Vestlige Canada samt Stillehavet. Og ægteskabet holder stadigvæk trods snart 4 års fællesskab på landevejen på godt og ondt, - uden en eneste arbejdsdag.
Jeg taler engelsk, lidt tysk og spansk og er utrolig god til kropssprog.
Vi har siden vi fik børn altid haft dem med på vores rejser og udveksler gerne vores børneerfaringer med andre. At rejse med børn er dyrere men giver andre rammer og oplevelser på turene end vi oplevede som rygsæksrejsende. Vores børn er født i 1995 og 1997.
Highlights har været Påskeøen, safari i Afrika, Galapagos øerne og Nepals bjerge.Noget af det sjoveste har været en 5 dages tur i Disney-land Paris med børnene i år 2001 og genfundet vores familie på prærien i Canada i 2001.
Verden er fuld af ønskemål, men økonomien skal være med. Jeg drømmer dog stadigvæk om den store mur i Kina og ønsker at gense Europa igen efter snart 20 år fra den første interrail tur.
Som en af de få i klubben har jeg ingen lande optjent som barn og teenager, da min første overnatning i udlandet var i 1980 som 19 årlig. Desuden har jeg aldrig været i Sverige - tager altid turen til Bornholm i transit via Skåne!
Blev den mest berejste kvinde i klubben i år 2001 - og hvilken ære for mine blot 4 år på landevejen!
Jeg er født i 1995, og startede min første rejse, blot 14 dage gammel, 1000
km. syd for den tyske grænse i en lastbil.
Min første oversøiske rejse gik til Florida, 9 mdr. gammel, her tog jeg også
mine første skridt, og har ikke kigget tilbage siden.
Som 6 årig tog jeg med mine forældre og lillesøster på min hidtil længste
rejse, og første jordomrejse, nemlig 4 mdr. fortrinsvis på øhop i Caribbien
og Stillehavet, samt godt 1 mdr. i Canada.
Jeg har nu rundet 50 lande, og mine største oplevelser har været Hawaii,
Japan, Kina, og den Transibiriske jernbane.
Mit største rejse ønske er nok at komme på safari i Afrika og Indien og se
løver, leoparder og tigre.
Jeg er født i 1997, og min første lange rejse gik til Seychellerne, da jeg
var 9 mdr. gammel, fordi min far fik masser af skattepenge retur.
I 2001 tog jeg mine forældre og storesøster med på tur jorden rundt, jeg
fyldte 4 år undervejs på turen, og fik på 4 mdr. set masser af øer i
Caribbien og Stillehavet.
Mine ynglingssteder har været Jamaica, Canada, Hawaii, Kina og Japan.
Jeg har brugt ca. 1 år af mit liv på at rejse med mine forældre. Det er
dejligt at være sammen med familien på rejser og opleve ting.
Jeg har nu været i næsten 50 lande, og min helt store drøm er at komme til
Ægypten og se pyramiderne og alle de andre gamle farao steder.
Jeg er fotograf (levende billeder og stills) samt dokumentarinstruktør og har siden 2000 filmet på fascinerende locations udenfor "the beaten track". Jeg har specialiseret mig i fremmede egne og folk. Kameraet har givet mig adgang til historier, tanker og vilkår fra mennesker som bliver undertrykt lokalt og overset globalt. Det har bl.a. resulteret i følgende film: Pachamama (om quechuaindianeres radikalt anderledes opfattelse af sundhed og helbredelse. 2 MCA-Awards 2008), Defending Diversity (oprindelige folks kamp for rettigheder: masaier, mayaindianere og samere), Globalisering - i sundhedsens tjeneste? (kampen for bedre sundhed blandt fattige i landområder af Tamil Nadu, Indien), On Bicycle to China (3 nordmænd cykler fra Oslo til Beijing), Galathea 3 Ekspeditionen: Klimatruslen i havet, Territorial War in No Mans Land (Lomrog-ekspeditionen. Kan Nordpolen blive dansk/grønlandsk?), Et Race for Livet (Lars Bom leder amatører gennem adventureløb i Grønland). I 95/96 krydsede jeg Atlanten som gast og sejlede på tomlen i Caribien i 7 måneder. Det var der ikke tidligere blevet skrevet om i dansk presse, så jeg leverede to artikler til henholdsvis Jyllands-Posten ("Vagabond på havet", 2. februar 97) og Berlingske Tidende ("Fra ø til ø på tomlen", 3. oktober 99). Jeg har boet 8 år i Alicante-provinsen, hvor jeg gik i benhård spansk skole og gymnasium.
Jeg er 35 år gammel og har postadresse på Frederiksberg. Føler mig dog efterhånden hjemme på visse hoteller og sover fint i et fly.
Allerede som barn var jeg glad for at rejse. Det startede i det små med charterrejser og ikke mindst ulidelige lange Tjæreborg busrejser til Østrig, Spanien og Italien i 70'erne, naturligvis sammen med mine forældre og storesøster.
Som så mange andre børn havde jeg et fint skriveunderlag med verdenskortet. Det blev nøje studeret, og jeg gjorde, hvad jeg kunne for at lære hovedstæderne i alverdens lande. Det er jo altid godt at kunne, hvis man skulle få et af de blå spørgsmål i Trivial Pursuit!
Min interesse for sprog og fremmede kulturer gjorde at jeg senere rejste et par gange om året med mine kammerater - dog kun inden for Europa.
Fra jeg var 14 år, havde jeg en drøm om at lære sprog og arbejde i en international virksomhed med mulighed for at komme på forretningsrejser til fjerne rejsemål. Det lykkedes, og for 10 år siden blev jeg udstationeret til Singapore for i alt 5 år. Det var en fantastisk mulighed for at se Fjernøsten både som feriemål og i professionnelt regi. Begge dele meget lærerigt. Jeg fik set det meste af Fjernøsten, men har stadig Korea, Laos og Cambodia tilgode.
Efter at være hjemvendt fra Singapore, rejser jeg via jobbet stadig en del ca. 120 rejsedage om året. Mit geografiske ansvarsområde dækker (naturligvis) Fjernøsten, Australien, New Zealand, Mellemøsten og USA - dog kun Californien, da min boss mener at det alligevel er i nærheden, når jeg er i Fjernøsten (!!) - eller også fordi en "around the world" billet er billigere.
Jeg har stadig mod på at rejse til nye steder. Jeg var i Peru i efteråret og nød virkelig at se noget helt andet end jeg tidligere havde oplevet. Det er jo trods alt begrænset, hvor mange gange man kan falde i svime over at se endnu et Buddhist tempel!
Jeg ser frem til at blive inspireret og udveksle rejseerfaringer med jer alle - og jeg har allerede opfyldt kravet om to nye lande på to år, idet jeg rejser til Cambodia på forretningsrejse i september (der skal findes tid til Angkor Wat) og til George Michael koncert i Irland i december.
Min reseberättelse började långt innan jag kunde minnas resorna själv. Men mina föräldrar minns desto mer av tågresan ner till Italien när jag var nästan två år. Jag sprang runt på tåget och träffade en tysk flicka. Flickans mamma fick sedan läsa min svenska barnbok för oss båda. Jag gissar att redan då startade mitt tycke för att åka tåg.
När min bror och jag blev några år äldre så åkte vi i princip varje år på semester, ofta till länder dit ingen annan reste på den tiden. Jag brukar säga som så att när mina klasskamrater reste till Frankrike så reste vi till Tjeckien, och när dom reste till Spanien så reste vi till Polen. Det var på tiden när det var trabanter som körde på gatorna i Prag.
När jag blev ytterligare några år äldre så tog mina föräldrar med oss till Sydafrika och det blev verkligen en milstolpe för min resepassion. Sedan var det kört! Varenda gång resor kom på tal så ville jag till Afrika och ingen annanstans! Och tur för mig så lyssnade mina föräldrar på mig och tog mig till Kenya, Marocko och tillbaka till Sydafrika igen. I Kenya fick man en bild över hur människor som knappt ägde någonting och fick kämpa för att få mat för dagen ändå verkade vara lyckligare än vi västerlänningar som lever i överflöd och bara jobbar och sliter tills vi blir sjukskrivna.
Min mamma fyllde 50 för några år sedan och ville se Kuba innan Fidel Castro dör, så vi åkte dit. Det blev en väldigt speciell resa med rom, salsamusik och 50-tals bilar! Havanna ligger mig varmt om hjärtat som en av de vackraste städerna i världen.
Jag var 20 år och ville bestämt ut och resa, och som vanligt så blev Afrika det självklara valet. Ryggsäcken packades och jag åkte ensam ner till Tanzania. Det stora målet var att bestiga Kilimanjaro och göra det som min pappa inte riktigt lyckats med, nämligen att komma upp till Uhuru Peak, som ligger 200 meter högre än Gillman's Point dit han kom 25 år före mig. Jag hittade en tjej som volontärarbetade i Arusha på backpacking.se och vi bestämde oss för att bestiga berget tillsammans. När jag såg skylten så ville jag springa av lycka men det gick inte för att luften var för tunn och min kropp klarade inte av ansträngningen. Men jag den känslan är obeskrivlig! Jag var högst upp i hela Afrika!
Några år senare hittade min tjejkompis och jag en billig resa till Eilat, Israel, och åkte dit en januarimorgon. Dåvarande presidenten Ariel Sharon låg på dödsbädden, Muhammedkarikatyrerna hade blossat upp i raketfart och Hamas vann Palestinavalet medan vi var därnere. Vi tyckte att det var lite konstigt att folk frågade om vi var danskar och om Sverige låg nära Danmark, men sen förstod vi varför. Att hyra bil och roadtrippa genom västbanken var kanske inte klokaste man kan göra om man inte har en förkärlek till militärkontroller. Men till Jerusalem, Jericho och Döda Havet kom vi i alla fall.
En novemberkväll gjorde samma tjejkompis som jag reste till Israel med, och jag upp planer för framtiden. Efter lite övervägande insåg vi att resa genom Asien var lättare än att köpa jeep och köra genom Afrika, och backpackeräventyret var grundat. Två år senare tog hon sex veckors semester och jag sa upp mig från mitt jobb och vi tog färjan till Helsingfors. Därifrån blev det tåg hela vägen till Beijing via Ryssland och Mongoliet. Drygt fyra månaders backpackande på tåg, buss, flyg, tuktuk, autorickshaw, cykel, moppe och bil kunde man lägga bakom sig och många erfarenheter rikare, samt min stora kala fläck av obesökta länder kunde färgläggas i Asien. Det enda som inte blev av var att arbeta ett år i Australien, men om allt går vägen kanske jag beger mig dit nu i vinter istället.
Svensk, gift och pappa till två nu vuxna barn, bl a Clara som också är medlem i De Berejstes Klub. Bor i Kungsbacka, Halland, ca 30 km söder om Göteborg. Jag har en gång i tiden arbetat som tidningsjournalist, främst som ekonomireporter. Sedan länge arbetar jag dock med utvecklingsfrågor inom mediabranschen vilket i dessa tider blir mer och mer spännande och utmanande för varje dag. Arbetsfältet är mest Sverige, men också utomlands i Europa, mest östra delen, Asien och då och då USA.
Flera lyckliga omständigheter, av vilka jag inte har kunnat påverka alla, har bidragit till att jag har sett världen.
- uppväxt i en nyfiken och resglad familj (på 60-talet handlade det om Sverige, Norden och Västeuropa)
- resor som ung med tåg i Europa där Hovedbangården i Köpenhamn var den självklara utgångspunkten, det var där mötte världen
- språkresor och ungdomsutbyte med USA
- jobbade tidigare som journalist vilket innebar resor, främst i Afrika
- ett arbete med många internationella kontakter inom medieutveckling som har fört mig till USA, Kina och Indien, men också både Väst- och Östeuropa.
- en resglad familj där alla brinner för att se nya platser även på fritiden, till skillnad från 60-talet kan man nu resa längre.
Höjdpunkter:- norska fjordarna och fjällvandring på Vestlandet
- självklart bestigning av Kilimanjaro vid 21 års ålder
- reportageresa i Uganda i början på 80-talet när det senaste inbördeskriget pågick
- besök hos bergsgorillorna i Virunga-bergen, Rwanda och Ngorongoro i Tanzania
- att gå vilse i Beijings hutonger
- besök Taj Mahal i Indien och Kali-templet i Calcutta
- Sydamerikas världsarv, Havannas gamla stad, Machu Pichu i Peru och mayaruinerna i Tikal, Guatemala.
Favoritresmål:- San Francisco (många gånger, mest i "business" men jag stannar gärna lite extra)
- London, (jättemånga gånger)
- Sydafrika, (jo, det har blivit tre resor, Cape Town är en höjdare)
- Rio de Janeiro, två gånger och musiken är fascinerande
- Italien (har allt, kultur, musik, god mat och gott vin).
Mest intressant:- utvecklingen i Östeuropa, inte minst Polen går som en raket igenom utvecklingen
- de s k BRIC-länderna som är på väg att ta plats i världssamfundet (Brasilien, Ryssland, Kina och Indien).
Første gang jeg krydsede Atlanterhavet som 15-årig, kunne jeg mærke en ny fornemmelse kildre i maven. Jeg var på vej på eventyr og har lige siden hungret efter den stærkt vanedannende mikstur af fjerne himmelstrøg og fremmede folkeslag.
Efter gymnasiet blev det til et halvt år i Mellemøsten med udgangspunkt i kibbutzlivet. Et år senere var rygsækken proppet til bristepunktet, da jeg sammen med to kammerater skulle på den klassiske tur ned gennem Sydøstasien gennem Thailand, Malaysia, Indonesien, Australien, New Zealand ad bagvejen hjem over USA og England.
Så troede jeg fejlagtigt, der var bero i rejsetrangen efter Lingvistik-studiet begyndte. Men der gik kun et lille år, før min kæreste og jeg fandt os selv dasende på Copacabana, inden vi skulle trekke i Andesbjergene. Vi nød livet på billige hoteller så meget, at vi året efter fortsatte ufortrødent til Vietnam og Cambodia.
I mellemtiden sprang jeg fra Aarhus Universitet til Journalisthøjskolen, hvor jeg fik lært at sætte ord på mine oplevelser. Derfor forsøger jeg nu at kombinere rejseiveren med studiet og i fremtiden forhåbentlig mit arbejde.
Indtil videre har det bragt mig med tog gennem Sibirien, på fabriksbesøg i Kina og på tempelbesøg i Laos. Derfor må mit motto være en lettere omskrivning af H.C. Andersens flittig brugte hos denne klubs medlemmer: At rejse er at skrive!
Ambitionen er uden slinger i valsen at slå Bjarne Lund-Jensens uofficielle Danmarksrekord på 167 lande. Og da jeg kun har fået fødselsdagsgaver 25 gange kan jeg kun sige - kommer tid, kommer råd…
Jeg har brugt en sommerferie(28 dage)på at padle kano på Horton River i Nordvest Territoriet i Canada, mere end 500 km padlede vi - før projektet gik i gang havde jeg aldrig siddet i en kano før - jeg havde heller ikke fløjet i vandflyver før, men da det er den eneste mulighed for at komme ud til floden fik jeg også prøvet det. Vi så bjørne, ulve, elge og falkeunger. Det var både en fysisk og en mental rejse, en spændende tur som jeg foretog sammen med min kæreste og hans to teenage drenge.
Som barn rejste min familie aldrig udenfor landets grænser. Jeg har altid været enorm nysgerrig efter at finde ud af hvad der var på den anden side når nogen talte om landegrænser - selv Tyskland var eksotisk for mig fordi der talte man et andet sprog - tysk - og de havde et andet flag.
Første gang jeg satte mig op i et fly, var da jeg besluttede at rejse til Californien og arbejde som au-pair efter jeg var blevet student - siden har jeg foretaget et utal af rejser og flyvninger rundt omkring i verden.
Jeg plejer at sige, at Kina er mit andet hjem. Har været der 13 x 17 dage de seneste 4 år - i arbejdsmæssig sammenhæng. Jeg har fløjet mellem de store østkyst byer, lige fra Harbin i nord til Fuzhou i syd. Jeg har været i Yanji, som ligger helt tæt på grænsen til Nordkorea, her er der både hund og svane på menuen og udsigt til Nordkoreas bjerge.
Jeg har siddet mindre end 10 cm fra bjerggorillaerne i Rwandas bambusskov, hvor vi i en time fik mulighed for at komme helt tæt på sølvryggen og hans familie - jeg føler mig stadig priviligeret over at have haft muligheden for at se gorillaerne i deres naturlige omgivelser.
Jeg elsker uforudsigelighed - ikke at vide hvad dagen vil bringe. Derfor var der også lagt op til eventyr da min kæreste havde bestilt billetter til Budapest - men da vi kom ud i lufthavnen var det altså Bukarest han havde booket til - i stedet for en tur til Ungarn var vi nu på vej til Rumænien - herligt :-)
Jeg blev født den 8. november 1954, klokken 04.35, så det var nok grunden til jeg blev et A-menneske med stort A.
Min barndom var god, og som hos mange andre danske arbejderfamilier startede mit rejseliv med at hele familien skulle på chartertur til Mallorca og senere fulgte ture til Costa del sol, Ibiza, Gran Canaria, Tenerife og Marokko.
Efter endt læretid som tømrer, blev det til arbejdsopgaver i Saudi Arabien hvor jeg var med til at bygge 360 enfamiliehuse i Jeddah.
Købet af min første motorcykel, en Honda 750 i 1972, gjorde at jeg i de næste 10 - 12 år i ferier og weekends kørte Europa tyndt med deltagelse på diverse motorcykeltræf i Tyskland, Luxembourg, Belgien, England, Sverige, Italien, Spanien, Frankrig, Portugal, Østrig og Schweiz.
Soldatertiden bragte mig til Cypern og Israel
I midten af firserne starter jeg på mine planlagte 5 - 6 ugers rejseaktiviteter i januar og februar måned og det har næsten lykkes mig siden at gennemføre en rejse hver eneste år til fjerntliggende rejsemål, og mine planer er at forsætter denne aktivitet til den dag hvor jeg skal have et værelse med låg.
Udover at rejse sammen med min samleverske Iwona som jeg mødte på Sri Lanka for små 10 år siden, så er jeg i dag ansat som bygningskonstruktør / byggeleder i Hans Henning Nielsen NS, hvor jeg sidder i entrepriseafdelingen og tager mig af firmaets hovedbog og fagentrepriser.
Iwona og jeg passer samtidig vores gamle hus og have i Glostrup som nu efter små 25 år nu næsten er færdig renoveret.
Rent sprogligt er engelsk mit favoritsprog, tysk taler jeg til husbehov og jeg spansk har prøvet at få kundskaber i, i et lille års tid.
Irland og Skotland har en stor plads i mit hjerte, ikke kun på grund af natur og befolkning, men så sandelig også på grund af livets vand (Whisky (e)) som nu er en af de få ting som jeg samler på, og ind imellem nyder med velbehag.
Som person oplever jeg mig selv som forandringsparat, åben, ærlig, nem at komme i kontakt med og med godt humør.
Jeg kan ikke få nok af at opleve verden, som jo heldigvis er stor med endnu mange uopdagede kroge - for mig.
Planen er, at opleve og udforske hele verden. Jeg er meget til at rejse med rygsæk, for på den måde at kunne opleve mere.
Næste tur er endnu ikke planlagt, men planerne er mange, så der skal lige sorteres i dem, inden rygsækken kommer på igen.
^
Jeg er nybagt efterlønner - men særdeles rejseberedt, når lejlighed bydes. Skift af sted, miljø, natur og kultur og møde med nye mennesker og vaner, er rejsens store kvalitet, som man aldrig kan slide op, selvom rejsebøvl nu og da stiller krav til tålmodigheden. I korthed er min rejseerfaring:
- Familieudflugter med bil i Europa i 50'erne og 60'erne.
- Militære sejladser i danske farvande og til danske øer i den Kongelige Danske Marines tjeneste.
- Studieophold ved Université de Montpellier (Frankrig) - 1962
- Studenterarbejde på Labatt's Breweries Ltd., Winnipeg (Canada) - 1964
- Konsulentopgaver, også i nabolande (Norge, Sverige, Belgien, Irland)
- Ansættelse af FN i Øvre Volta (nu Burkina Faso), herunder lokal rejseaktivitet. - 1974/75
- Direktør for BØRNEfonden. I alt over 250 oversøiske rejser. I alt ca. 5 års ophold i forskellige afrikanske lande - 1982/2006
- Rwanda, ca. 50 besøg 1982 - 1996.
- Kap Verde, ca. 40 besøg 1989 - 2006.
- Togo, ca. 40 besøg 1992 - 2006.
- Benin, ca. 40 besøg 1994 - 2006.
- Burkina Faso, ca. 30 besøg 1995 - 2006.
- Mali, ca. 10 besøg 2002 - 2006.
- Aktiviteter i samarbejde med større amerikansk organisation, herunder opgaver i: Guatemala, Belize, Ecuador, Brasilien, Paraguay, Thailand, Filippinerne, Indonesien, Kenya, Senegal, Gambia m.fl.
- Deltagelse i oprettelse af international organisation og dens ledelse. Dette indebar flerdages konferencer/møder i mange af de ovenfor nævnte lande samt i bl.a.: Taiwan, Rumænien, Canada, ofte suppleret med privat rundrejse i omkringliggende lande.
Selv besøg af så lidt som 2-4 dages varighed er utroligt givende, når rammen for besøget er udviklingsarbejde i samarbejde med lokalbefolkningen. Sammen med lokale, indsigtsfulde "kolleger" kommer man tæt på den lokale natur, kultur og de sociale, religiøse, politiske og juridiske forhold. Man oplever de sociale og professionelle sider af samfundet og træffer mennesker i alle samfundsgrupper: de mest udsatte og fattige familier, landarbejdere og bønder, lokale kvindegrupper og kooperativer, landsbyens ældste og de lokale høvdinge og religiøse ledere, lokale handelsfolk og håndværkere, socialarbejdere, sundhedsarbejdere, lærere, politifolk, agronomer og dyrlæger, entreprenører, storkøbmænd, skoledirektører, borgmestre, præfekter og ministre, ja, nu og da landets præsident. Og både landets hovedstad og de mest fjerntliggende provinser bliver til hjemmebane. Overalt modtages man med åbenhed og fortrolighed. Når man sidder i flyveren på vej hjem, føler man sig beæret og beriget af den indsigt og tillid, man har modtaget.
Sammen med min storebror og forældre har jeg som barn kørt Europa tyndt hver sommer i bil og med telt. Jeg sad første gang i en flyver da jeg skulle på studietur i gymnasiet. Efter gymnasiet tog jeg på den klassiske Jorden rundt med en veninde i 7 mdr. Siden har jeg taget hver en chance for at støve rundt i verden, og valgte at bliver sygeplejerske da jeg tænkte at det kunne bringe mig vidt omkring. Dette har givet mig andre oplevelser da jeg på den måde har oplevet hverdagen i konfliktfyldte områder som Palæstina og Gaza.
Jeg arbejder nu som anæstesisygeplejerske på Riget og er samtidig ledsagersygeplejerske for alarmcentralen SOS, som jeg jævnligt rejser ud med, for at hente patienter hjem til Norden.
Jeg bruger stadig ferier og weekender på nye eventyr. Men synes at en kajak eller klatretur til Sverige kan være lige så fantastisk som et mere eksotisk rejsemål.
Mit navn er Christian og jeg er født 1970. Jeg er læge og arbejdet
har indtil videre taget mig til bl.a. Grønland og Kosovo. Forhåbentlig er
det ikke slut med det, da jeg har har et fritidsjob med at hente folk rundt
omkring i verden (alt fra Sunny Beach til Jamaica).
Rejselivet har indtil videre ikke budt på decideret ekstremer men alligvel
en masse fantastiske oplevelser. Det har primært været rejer med venner,
familie og kæreste. Temaerne har bl.a.været trekking, kultur, ski og
arbejde.
Min bror og jeg melder os ind sammen og på vores seneste rejse har vi
spekuleret meget på hvordan vi får de 24 timer i Vatikanet...
Jeg er 30 år og læser statskundskab.
Da jeg var yngre rejste jeg en del i Europa, men er i de seneste år blevet
glad for at rejse til andre verdensdele. De fleste af de lande jeg har
besøgt har været indenfor de sidste to-tre år.
Jeg prøver at komme på en lang rejse hvert år. Jeg er desuden med til at
arrangere studieture hvert forår. Det er en ret spændende måde at rejse på,
da man kommer til at snakke med en masse interessante mennesker undervejs.
109: Rasmus Fiil Svarrer:
107: Kirsten Svarrer:
110: Jeppe Fiil Svarrer:
108: Silke Fiil Svarrer:
106: F.J.Fiil Frandsen
Fiil og hans kone Kirsten er begge lærere. De elsker deres arbejde, men er desuden meget optagede af miljø, økologi, rejser og gør det selv. Børnene, Silke på 16 år, Rasmus på 13 år og Jeppe, som er 9, er nu de yngste medlemmer i De Berejstes Klub. Selv den mindste kan klare de hårde krav. Han har været i 35 lande, 4 kontinenter og har krydset ækvator (2 gange for en sikkerheds skyld). Desuden har han også været en tur jorden rundt.
Kirsten fortæller: Børnene er selvfølgelig prægede af, at de har rejst meget, længe og intenst. De er meget interesserede i viden om andre lande og er altid med på de vildeste rejse - ideer. Silke er på efterskole og har booket ind på alle skolens rejsetilbud. Så Silke skal på tur til London og får dermed sit første nye land på egen hånd.
At rejse er at give, have tid og at øge sin forståelse for andres liv, kultur og livsbetingelser. Det er den bedste kamp mod racisme. Mine børn har venner verden over, og de har respekt for andres liv. Vi rejser, fordi vi er nysgerrige, fordi vi godt kan lide mødet mellem mennesker, fordi det er spændende at få indblik i andres verden, og fordi det er en god måde at være sammen på. Vi er gode til at rejse sammen, og vi giver hinanden plads og muligheder.
Børnene føler sig hurtigt trygge i nye omgivelser, og de er gode til at skabe kontakter. Ellers er vi en ret almindelig familie. Vores økonomi er nok også ret almindelig, bortset fra en erstatning vi fik for nogle år siden efter et trafikuheld i Sverige. Både Fiil og jeg blev erklæret 10 % invalide. Det gav selvfølgelig stof til eftertanke.
Vi prioriterer hinanden og vores fælles liv. Desuden forsøger vi at sætte ord på vore drømme og at gøre dem til virkelighed. Vi bor i et gammelt hus, som vi selv har sat i stand. Vi bor billigt, energirigtigt og med en stor økologisk grøntsagshave. For os er det vigtigt at have tid sammen og ikke være en stresset familie.
Stort set har vi rejst i alle vore ferier + to gange på barselsorlov og to gange på forældreorlov. Hvad enten turen er med egen bil, eller vi er på rygsækstur, rejser vi med meget lidt bagage. Det er dejligt at kunne klare sig med få ting, og det får os til at se det hjemlige liv i et andet skær. Skønt hverken voksne eller børn holder op med at ønske sig materielle goder, ved vi, at det ikke er der lykken ligger. Vi har set mennesker, som i vore øjne næsten intet ejede, men de havde meget at give, og de var glade, gæstfrie og venlige. Silke sagde det meget godt, da vi efter nogen tid uden fjernsyn købte et nyt: "Behøver det at være så stort? - Jeg vil da meget hellere til Mallorca!"
Vores sidste rejser her i 2002: I påsken var vi på en meget fin 3 ugers tur til Ægypten. Vi fløj med Air Berlin fra Hamburg. ( Rimelige priser og mange destinationer i Europa og landene rundt om Middelhavet ). Vi kan meget varmt anbefale denne mulighed. Vi fløj ud til Hurgarda og hjem fra Luxor! I sommerferien har vi været en tur i de Baltiske lande, Meget fin tur indtil vi fik vores nymalede bil stjålet ved højlys dag. Det blev en lidt speciel sommer hvor vi besøgte 9 lande inden vi var hjemme igen, men vi havde endnu en god tur.
En af de ting, vi har oplevet med vore børn, er, at når vi har verden som legeplads, giver det dem en mulighed for at være med til at bestemme, hvad vi skal. De bliver medspillere i beslutningsprocessen på en helt anden måde end herhjemme. Alderen har selvfølgelig betydning for, hvad man kan overskue, men der er plads til at tale, og der er plads til at lytte.
Jeg (Per S.) har boet og studeret i USA (1967-1969), været ansat under DANIDA som lektor ved veterinærfakultetet ved University of Nairobi (1970-1973) og ved Sokoine University of Agriculture i Morogoro, Tanzania (1987-1989).
I USA kørte vi fra Ithaca NY gennem de nordlige stater til Yellowstone, sydpå til Grand Canyon og tilbage via New Mexico og Texas. I både Kenya og Tanzania rejste vi rundt i alle ferier og besøgte store dele af landene. Efter opholdet i Kenya kørte vi i vores Land Rover gennem Centralafrika, dele af Vestafrika og Sahara hjem til Danmark.
Siden pensionering fra universitetet i Odense og Sankt Knuds Gymnasium i 1998 har vi rejst i store dele af verden. Vi har vandret i Markadalen i Lahdak, i Nepal og Mustang med besøg i Lo Mantang, campereet fra nord til syd i New Zealand,rejst fra Peking ad Silkevejen til Pakistan og Indien, sejlet på Amazonfloden, besøgt Nordnorge, vandret i Rilabjergene i Bulgarien, sejlet langs den grønlandske vestkyst til Illulisat, besøgt Peru med vandring ad Inkastien til Machu Picchu, rejst fra Bolivia i nord til Ildlandet i syd med besøg på Falklandsøerne og Påskeøen, rejst i Armenien og Georgien. I 2008 rejste vi rundt i Mongoliet og oplevede blandt andet total solformørkelse i landets vestligste del og vandrede op til Potanii gletscheren ved Tavan Bogd, i 2009 rejste vi i 2 uger gennem Bhutan og samme år sejlede vi fra Moskva til Perm på Dostojevskys sidste rejse.
Jeg ble født i 1969, i en by som heter Horten, ca. 100 km sør for Oslo. Frem til jeg var 15 år bodde jeg i Nannestad, like ved den nåværende Oslo lufthavn, Gardermoen. Deretter flyttet jeg tilbake til Horten der jeg gikk Videregående skole fra 1985 til 1988. Etter det jobbet jeg ett år som lastebilsjåfør, før jeg gjennomførte ett års førstegangstjeneste i Forsvaret. Høsten 1990 jobbet jeg igjen som lastebilsjåfør, og i januar 1991 begynte jeg på min utdannelse for å bli flygeleder. Utdannelsen bestod av to lengre kurs i England, samt praksis på forskjellige flyplasser i Norge. Jeg ble sertifisert som flygeleder høsten 1993 og fikk jobb i kontrolltårnet i Bodø. Der var jeg inntil jeg fikk jobb i kontrolltårnet på Bergen lufthavn, Flesland. Her på Flesland har jeg vært siden januar 1997.
I tillegg til jobben som flygeleder har jeg en funksjon som fagspesialist. Det medfører blant annet arbeid med regelverk. Jeg er også engasjert som instruktør ved Luftfartsverkets skolesenter i Røyken utenfor Oslo. Derfor blir det en del reisevirksomhet mellom Bergen og Oslo. Det passer for øvrig bra siden en del av min familie fortsatt bor i Horten og området omkring.
Jeg er gift med Gro som er en trivelig jente fra Bergen. Vi har ingen barn, men vi venter vårt første den 9 august. Så når dere leser dette, er jeg forhåpentligvis pappa.
Av fritidsaktiviteter kan foruten reising nevnes trening. Jeg trener 4-5 ganger i uken, og er svært glad i å holde meg i form. Jeg driver med løping, fotball, squash og vekttrening. Jeg er også glad i å gå på tur i fjellet og naturen for øvrig.
Når det gjelder min reisevirksomhet til andre land, så gjorde jeg min første reise utenfor Skandinavia i 1988. Siden den gang har interessen for reising bare blitt større og større. På grunn av utdannelse og jobb så har jeg ikke hatt anledning til å foreta reiser med veldig lang varighet. Jeg har prioritert 2-3 kortere utenlandsreiser per år. Det har i løpet av de siste 14 årene tatt meg til land over hele verden. Høydepunkter som kan nevnes er vulkanklatring i Mexico, Den kinesiske mur, bryllupsreise til Australia, rundreise i Japan, jungeltur i Amasonas og strikkhopp fra 134 meter utenfor Queenstown på New Zealand. I løpet av det siste året har jeg vært i Danmark, Storbritannia, Tyskland, Italia, Litauen, Australia og New Zealand. Det faktum at jeg skal bli pappa kommer ikke til å minske motivasjonen for å reise, og jeg er heldig som har en kone som også er veldig glad i å dra på ferie til nære og fjerne strøk.
Jeg hørte om DBK gjennom min bror. Han har ikke selv søkt om medlemskap i klubben, men han kommer sannsynligvis til å gjøre det. Både han og min søster er nemlig også glade i reising, og vi tre har til sammen besøkt ca. 120 land. Jeg ser frem til å bli medlem av DBK og håper at jeg, på tross av avstanden, kan få muligheten til å treffe andre medlemmer på møter i Danmark.
Jeg er 30 år og bosat i København. Jeg er ansat som forsker på Risø ved Roskilde (hvilket involverer en del rejseri J). Mine primære interesser i rejsesammenhænge er naturfolk, dykning, bjerge samt at kunne kombinere disse tre med mine faglige interesser for naturvidenskab. Jeg prøver at finde tid til at komme af sted så ofte som muligt og jeg vil hellere tage mange kortere ture (< 3 uger) end kun en enkelt om året.
Således dækker Indonesienturen i min statistik over fire ture af en månedsvarighed til henholdsvis Bali og Java, Sumatra, Kalimantan og Irian Jaya. På disse ture blev der lagt en heftig trekkingaktivitet for dagen. Alle ture var fede på hver sin måde. På Sumatra gik det meste af tiden på Siberut med besøg hos Mentawai folket. Jeg skrev en artikel til "Vi Rejser" af bare begejstring og kombinerede yderligere turen med en analyse af Mentawaifolkets pilegift som jeg offentliggjorde i et kemisk tidsskrift, nok et lidt forkvaklet forsøg på at fraviste regnskoven og dens beboere lidt af deres urgamle hemmeligheder. På Kalimantan lykkedes at få plads på en lille Cesna til Apo Kayan i grænseområdet til Sarawak, her stod jeg for første gang ansigt til ansigt med flyskræk og Dayakker. Irian er svær at beskrive med ord, og jeg må tilbage dertil - fortryder bittert ikke at have besøgt Asmat folket og desuden er en af "the 7 summits" også at finde der.
I bjergene er der stille, det er en herlig kontrast til København (som jeg dog elsker af samme grund). Formålet med min Nepaltur var en "bestigning" af Imja Tse samt et besøg på Everest Base Camp og Kala Pattar. Imja er et tøsebjerg men alligevel en god start til andre ting fordi det trods alt involverer en halv-teknisk isvæg i 6000 meters højde. Udover Imja Tse, har jeg været på toppen af Mt. Blanc, Kilimanjaro og Mt. Whitney (højeste i kontinental U.S.A.) for at nævne dem der ikke bare er knolde. Jeg håber at der kommer mange flere til og at dette medlemskab masser kan bringe nye klatrebekendtskaber.
Der er kun blevet til to lange ophold af ca. 1,5 års varighed hver (U.S.A. og Australien - tid nok til at lære at spille på didjeridoo, heldigvis). Jeg håber da at kunne komme af sted igen, måske når min søn bliver lidt større så vi sammen kan samle impulser i den mangfoldige verden vi lever i.
Min første lange rejste foretog jeg min før jeg kunne gå eller stå - det var da min far hentede mig i Colombia. Jeg er opvokset i en familie, hvor man holder meget af at rejse.
De lande, der har sat sig dybe spor, er Cambodia og Vietnam med deres kultur og mennesker. Jeg har boet og arbejdet ialt 8 måneder på Bali, hvor jeg fik et mere dybdegående kendskab til kulturen og befolkningen - det kan jeg godt lide.
Jeg læser geografi og geoinformatik på Kbh. Universit, hvor det at rejse er en stor del af faget.
Det var i januar 2006 jeg overnattede i det 48. land, som er nødvendigt for optagelse i klubben for mit vedkommende.
Min første udlandsrejse var i 1979: 14 dage med spejderne i Norge. Det var her jeg fandt ud af, og opdagede, at der er så meget derude at se og opleve. Verden er til for at blive oplevet. Et par charter rejser med forældrene, interrail og studieture i de yngre dage forstærkede lysten til at komme ud og se.
Jeg har altid haft interesse for geografi og andre kulturer.
Heldigvis har jeg i dag et job som global ansvarlig for anvendelse af vitaminer, hvilket bringer mig vidt omkring. Jer er uddannet cand. pharm.
Hvis det er muligt forsøger jeg (vi: kone + 4 børn) at holde én lang ferie om året, gerne uden for det etablerede, men går bestemt ikke af vejen for en charter. Denne sommer står på 4 uger i den vestlige del af USA og Canada i bil.
At arrangere og følge op er for mig en lige så spændende del som rejsen i sig selv. Ved det får jeg 3-dobbelt udbytte af rejserne. Jeg er inkarneret fotoamatør og rejser ingen stedet uden kameraet. Sjovt nok er det eneste land, hvorfra jeg ikke har taget egne fotos: Norge!
Da jeg var barn havde min far et hotel. På hotellet var der ansat en altmulig-
mand fra Marokko og en stuepige fra Thailand. Hertil kom
gæster fra alverdens lande. Der var altid nogle på hotellet, som gav et
stykke slik eller ville lære mig at tælle til ti på deres sprog. Det var et
dejligt sted at vokse op.
På hotellet var der ligeledes en sød opvasker fra Sri Lanka. Hendes
danskkundskaber var dog begrænsede og hun led sådan af hjemve.
Derfor ansatte min far en anden medarbejder fra Sri Lanka, da
muligheden bød sig. De to skulle have det så hyggeligt! Da den store
dag kom, hvor min far stolt kunne præsentere den nye medarbejder, tog
opvaskeren en køkkenkniv frem fra sit forklæde og kastede den efter
sin nye kollega. Det viste sig, at at de var hhv. tamiler og singaleser.
Herefter blev en rejse til Sri Lanka bestilt. Denne blev desværre aflyst i
sidste øjeblik på grund af borgerkrigen. I stedet gik rejsen til Mexico og
USA og lige siden har jeg været ramt af rejsefeber. Jeg har rejst for at se
de steder, jeg havde hørt historier om på hotellet. Rejst for at møde
mennesker, som spiser, taler og ser anderledes ud end jeg. Og rejst for
at forstå, hvorfor konflikter kan opstå udelukkende pga. nationalitet,
seksualitet eller religion.
Jeg har været heldig at kunne kombinere min interesse for politik med
mine rejser. Jeg har været udenlands for at studere, føre valgkamp og
samarbejde med politiske organisationer. Jeg føler mig altid lidt klogere
på mig selv, min hverdag og mit samfund, når jeg returnerer til
København.
Da jeg var i Indien forsøgte jeg igen at komme til Sri Lanka, men der
var endnu engang udbrudt uroligheder. Landet står derfor stadig på
ønskelisten over rejsemål.
Dato for
Jeg hørte først om klubben via min onkel - Claus Søndergaard. Vidste godt at der var sådanne klubber hvor rejselystne mennesker meldte sig ind for at 'prale' om deres bedrifter, men syntes ikke den slags var noget for mig. Da så først min onkel begyndte at fortælle lidt om hvad der egentlig foregik i De berejstes Klub viste det sig jo at der rent faktisk gemte sig lidt mere end som så under overfladen: foredrag, klubaftener, ildsjæle, rejseforums, cafeliv, osv, osv.
Det gik op for mig at man måske kunne lære noget her og 'risikere' at møde nogle interessante nye mennesker med en masse spændende historier på hjerte....og så gælder det jo bare om at komme med om bord...
Ovenstående beskriver meget godt for mig, hvad der er så skønt ved at rejse....man går og tror man er så belært om alt og alting, men når man først man kommer ud og besøger andre afkroge af verden, ja så går det op får een hvor stor den egentlig er og hvor lidt man reelt ved....jo mere man rejser, jo større bliver verden. (virkelig et af de mest rammende citater jeg har mødt på min vej).
Og så er der en anden fordel ved at rejse...man værdsætter alting meget mere når man kommer hjem...og der er bare ikke noget bedre sted i hele verden end lille Danmark om sommeren...altså hvis solen skinner... ;o)
Jeg har som barn rejst meget med min familie i Europa og Skandinavien med bil og telt. Som ung har jeg været på Scanrail med en
veninde. Der har i tillæg været nogle charterture til Spanien. Efter gymnasiet var jeg 2½ mdr. i Australien med en kusine, dette var en stor
oplevelse for mig og åbnede øjnene for at man sagtens kan rejse alene og at jeg virkelig kan lide at rejse. Jeg har derefter været på interrail alene til primært hovedstæder i Europa samt boet 3 år i Norge for at studere. Min sidste rejse var 2½ mdr. i Mellemamerika med en veninde - det var en fantastisk rejse hvor vi rejste fra Cancun til Panama.
Jeg er født i Fredericia i 1978, og bor nu sammen med min kæreste Marie Scheibye i et hyggeligt gammelt bondehus lidt uden for Østrup, der er en "forstad" til Gundsømagle.
I virkeligheden er jeg ikke specielt rejselysten, men bare så nysgerrig at det ikke kan klares i Danmark.
Som barn rejste jeg ikke så meget, da min mor var alene med min bror og jeg. Nogle få campingture til Jugoslavien og Ungarn blev det dog til. Marie er dog lidt bitter over at jeg har været netop der, for hun har aldrig været i Ungarn. Det er til gengæld netop Maries skyld at jeg begyndte at udforske verden. Det var da også først da jeg var 22, at det lykkedes for hende at få mig med ud at flyve, lige bortset fra en helikopterevakuering på en skitur i Østrig et par år tidligere. Derfor synes jeg da også selv, at der er sket en del på den front på de 4 år der gået siden.
Det har hovedsageligt bestået af to længere rejser. Den første var en rigtig typisk back-packertur i 2001-2002, hvor vi startede i Sydney og rejste op langs den Australske østkyst, hvor jeg selvfølgelig tog dykkercertifikat på Great Barrier Reef. Herfar fløj vi til Saigon i Vietnam, og rejste op gennem Sydvietnam og krydsede ind til Laos. Det er et land, som jeg synes rigtig godt om, hvilket jo nok skyldes, at jeg mest er til steder hvor folk er rare, og hvor der ikke er for mange af dem. Efter en rundtur i det sydlige Laos tog vi til Bangkok og hjem derfra.
Et par år senere (sommeren 2003) trængte vi til lidt eventyr. Jeg havde længe ønsket mig en Land Rover, men Marie ville hellere ud at rejse. Så var det vi valgte at slå to fluer med et smæk. Vi købte en Land Rover Defender 110", udstyrede den til ekspedition og sendte den til Sydafrika i en container. Herfra tog vi på 8 måneders ekspedition gennem det sydlige Afrika, videre op gennem det østlige Afrika til Egypten. Da det var ved at være jul efterlod vi bilen, og fløj til Dubai for at fejre julen med Maries bror, som bor der. Efter jul tog vi tilbage og fortsatte turen gennem mellemøsten og hele vejen op gennem et sneklædt Europa. Siden er det ikke blevet til meget rejseri - kun nogle små ture i Europa og USA.
Hvad så nu? Ja, drømmene fejler ikke noget. Jeg kunne godt tænke mig at køre til Mongoliet og Sibirien (der skulle være så dejligt stille). En tur rundt i Canada (med eller uden Land Rover), er også en stor drøm.
Rejselysten startede nok på familiebilferie rundt i Europa i 80'erne. Fortsatte med backpacking i Australien, New Zealand og Asien i 90'erne. Siden hen har jeg været bosat en del år i London, hvor jeg studerede og arbejdede som controller hos rejsebureauet Kumuka Worldwide, hvilket gav rigtig gode rejsemuligheder bl.a. Overlandtour i Mellemøsten og Afrika.
Efter endt uddannelse som cand.merc.aud, har jeg arbejdet et par år som revisor, men vendte sidste år tilbage til rejsebranchen og arbejder nu som rejsekonsulent hos Ruby Rejser i Århus. Så den sidste årrække er det ikke blevet til de helt lange ture, men alle ferie bliver brugt på at udforske nye destinationer og gense gamle favoritter.
Født i 1977 i Sønderjylland. Har boet 8 år i København/Frederiksberg og er nu bosat i Kolding.
I min barndom rejste jeg ikke meget. Faktisk gik min første ferie uden for landets grænser til Sverige, da jeg var 13 år. Året efter tog vi til Færøerne og Island, en tur som dengang var meget dyr og ret så usædvanlige rejsemål. Herefter begyndte min rejsekarriere at tage fart. En del skolerejser og sommerferier med familien fulgte og ledte, efter studentereksamen, op til et ni måneders ophold i Australien, hvor jeg boede og arbejdede på en frugtfarm.
Herefter begyndte jeg at rejse alene og senere sammen med min kæreste. Det er blevet til en interrail og en bunke små ferier rundt omkring i Europa, ofte små rundrejser, hvor vægten har ligget på at se og opleve landskaberne og seværdighederne, frem for at ligge passivt ved stranden.
Latinamerika har en meget stor plads i mit hjerte. Det er blevet til to store rejser dertil af i alt et års længde, hvor jeg også har arbejdet som frivillig. Jeg er meget fascineret af indianernes farvestrålende kultur og levevis i de barske bjerge.
Mit arbejde som lærer i folkeskolen gør det lidt besværligt at rejse billigt uden for sæsonen og også svært at tage på længere rejser, men jeg håber da på at det også i fremtiden bliver muligt at hive flere måneder ud af kalenderen og tage af sted med rygsækken.